source description
source description

Anonym

Thu Oct 17 2019

3 min læsning

Ryfast løb

Ryfastløpet 2019 – det første og eneste noensinne – gikk av stabelen lørdag 5. oktober, med undertegende på startstreken.

Selvom tilmeldingen til dette historiske halvmarathon åbnede allerede i begyndelsen af ​​året, var det ikke før også for et par uger siden meldte jeg mig til – efter at have været så heldig at få en plads gennem en af ​​løbets sponsorer. Det er jeg nødt til indrømme, at jeg nok var lidt skeptisk på forhånd med tanke på de to stejle nedkørsler, samt nogle skræmmende modbakker på i alt 7 km, og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle til.

Jeg anede heller ikke hvilken fart jeg skulle sætte mig på, men taget i betragtning at jeg skal løbe to maraton kl. tre uger i november, samt at presse et halvmarathon ind imellem de to, fandt jeg ud af, at det var lige så godt at være fornuftig hele vejen igennem Ryfast-tunnelen.

Arrangøren kunne næppe have bedt om bedre forhold, selvom vejret alligevel ikke havde haft nogen praktisk betydning løberne. Vi var garanteret 12 grader og konstant ro, kun afbrudt af et par hundrede meter i det fri ind imellem de to tunneler. Strålende sol og en klynge tilskuere langs begge sider af vejen mødte os, da vi kom ud af den første tunnel efter kl. har sluppet os løst første 96 højdemeter  ned og så tre tilsvarende 96 meter op igen. Anstændig gåsehud-stemning.

Det var måske et minut under åben himmel, før turen fortsatte nedad igen. 10 dejlige, let faldende kilometer, til 292 meter under havets overflade. Lyst og flot og i et stykke tid følte vi næsten, at vi løb igennem Dovregubbens sal, eller måske mindet alt om en iglo. Anyway – det er virkelig en af ​​de pæneste miles, jeg har løbet, og fornuftig som jeg er var det lykkedes mig at holde tempoet "nede". Omkring 5,00 pr. km var gennemsnitshastigheden for de 10 km, der gik ned ad bakke, herunder et par korte stop til at tage billeder og filme lidt.

Vel nede, næsten 300 meter under havets overflade, fulgte en 500-600 meter lang slette. Det var en dejlig opvarmning sidste del af løbet,4 km lige vej lige op. 292 højdemeter på 4.000 meter er ikke for sarte sjæle, og jeg indrømmer Glad for at jeg tænkte det finde min egen strategi; gå 1 min, løb 4 min og så videre. Men – stædigheden tog overhånd og efterhånden kilometerne var passeret og "lyset i tunnelen" nærmede sig, det blev en konkurrence med mig selv om at beholde benene gå. Når jeg ser tilbage i km-tiden var det omkring 6.30, og det er efter mine vilkår ikke så slemt.

Intentionen med løbet var at få en god distancesession, og det fik jeg. Sluttiden på 1,55 vil gå over i historien som min tredje svageste halvmaraton, kun "slået" af nummer 1 og 2 af de 23 halvmaraton, jeg har løbet siden 2010.

Det er næsten en skam, at der ikke bliver noget næste løb eller næste gang til denne Ryfast fest - jeg vil derfor nyd den gode oplevelse, og håber de andre 5.800 der deltog sidder tilbage med samme følelse – det er det jeg helt overbevist om at det gør de. I løbet af knap en time i målområdet nåede jeg i hvert fald ikke at se nogen triste ansigter, bare masser af smil og et dele trætte ben.

Der er altid lys for enden af ​​tunnelen.