Skyhøj puls. Kroppen fuld af nerver og adrenalin. BANG! Startskuddet gik. Bergen City Marathon 2021 var i gang. Hvad sker der nu!?
Jeg husker det meget godt. marts 2020. Pandemien kom til Norge, og fitnesscentrene var blandt de første, der lukkede ned. Hvad skal jeg erstatte mine daglige ture i fitnesscentret til styrketræning med?
Som mange andre nordmænd skyndte jeg mig febrilsk ud i butikkerne for at købe træningsudstyr til hjemmebrug. Butikkerne blev nærmest bestjålet, men jeg sikrede mig nogle håndvægte, et optræksstativ og en træningsmåtte. Kom hurtigt i gang med hjemmetræningen og fik den til at fungere godt nok. Jeg havde allerede gode rutiner for at komme ud på gåture og bjergture, men savnede stadig en god variation i min daglige træningsrutine. Udfør på en anden måde.
Jeg begyndte at snuse til ideen om at starte udendørs løb. Ikke en attraktiv tanke! Jeg var bestemt ikke en løber. Jeg havde heller ikke særlig gode erfaringer med løb fra før. Løb et par intervaller hist og her på løbebåndet, men langt fra en favorit.
Efter lidt frem og tilbage på en solskinsdag, støvede jeg mine kondisko af og gik en tur. Der gik ikke mange kilometer, før jeg troede, mit hjerte ville springe ud af mit bryst. Klassisk rookie fejl; gå for hårdt ud. Jeg vidste ikke bedre, men jeg gav ikke op efter denne tur. Det vil jeg have!
Ikke overraskende begyndte jeg at dele denne lille "rejse" på Instagram. Lidt billeder, film og tanker fra mine løbeture. Fik støttende og god feedback fra andre, og startede med at følge flere profiler, der var med til at løbe. Det inspirerede mig. Jeg gjorde også nye opdagelser på mine løbeture, der førte til store oplevelser. Nu begyndte det at blive lidt sjovt!?
Efter et par måneder (sommeren 2020) blev jeg kontaktet af Trondheim Marathon og bedt om at blive ambassadør for arrangementet. Jeg havde aldrig deltaget i et løb før, og jeg havde heller ikke tænkt over det. Jeg var ikke en løber. Syntes det var fedt, at de ville have alle med som ambassadører - for at fremme det vigtigste; glæden ved at løbe! Jeg tog derfor høfligt imod, og dermed blev der sat et nyt mål; halvmarathon i efteråret 2021.
Blod på tænderne, jeg fremskyndede min deltagelse i mit første løb. Det gik fra at være Trondheim Marathon i september 2021 til Bergen City Marathon i august 2021.
Jeg trænede ikke særlig dedikeret til selve distancen, men jeg havde kontinuitet i mit løb og hyggede mig undervejs. Mit mål var at gennemføre distancen uden at afbryde såvel som at nyde mig selv.
August måned kom, og det samme gjorde nerverne. Af ren frygt lagde jeg ud på halvmarathon-distancen ugen før løbet, fordi jeg begyndte at føle mig usikker på mig selv. Det var 9 måneder siden, jeg havde løbet distancen. Skulle jeg klare det igen? Jeg kom igennem. Det var trættende, men jeg gjorde det. Okay, lidt mindre nervøs.. Dette vil virke!
Løbsdagen kom. Ikke overraskende sov jeg lidt og dårligt natten før, men stressede ikke så meget over det. Spiste en skål havregryn og satte kursen mod centrum af Bergen. Det hav af mennesker, der mødte mig, var overvældende, men på en positiv måde. Solen skinnede denne lørdag morgen. Jeg var omgivet af mennesker, der udstrålede glæden ved at løbe. Publikum stod og heppede på maratonløberne, der var i gang, og musikken spillede i baggrunden. Wow, hvor er det fedt!
Jeg traskede ind i startområdet af min pool efter en fælles opvarmning. Stod og trykkede lidt febrilsk på pulsuret, sendte et snap til de nærmeste, fik musikken klar i ørerne og talte ned de sidste sekunder inden start. BANG! Startskuddet gik. Bergen City Marathon 2021 var i gang. Hvad sker der nu!?
Sammen med tusindvis af andre løb jeg ned ad Bryggen i Bergen. Mit første løb. Solrigt vejr i Bergen by. Skål. Det gik næsten ikke op for mig, hvad jeg lavede. Gør jeg virkelig dette? Løber jeg, lille mig, et halvmaraton i et officielt løb nu!? En euforisk følelse!
Mange havde forberedt mig på, at en del af stien ville være udfordrende. Den berygtede Fjellveien. Jeg følte mig mentalt forberedt på dette, og havde også mange bjergture i benene – så denne del gik overraskende godt. Jeg formåede at tage det roligt op ad bakke og syntes ikke det var så slemt. På toppen af Fjellveien gik det så ned ad bakke. Fuld af adrenalin og overophedning skyndte jeg mig væk. Jeg havde en ægte følelse af lykke i hele min krop!
Nu glæder jeg mig rigtig meget til løbsåret 2023 og alle oplevelserne i vente! Jeg håber at se dig på sporet!