Bannerbilde for løpet

Champagnegaloppen


Dato

31.12.2025

Sted

Køge, Denmark

Pris

150 - DKK


Distance

5, 10 km

Højdemeter

0, 0 m

Underlag

Asfalt


Beskrivelse

Velkommen til Champagnegaloppen – et 5 og 10 km løb, som er arrangeret af Køge Atletik & Motion. Startskuddet lyder hvert år den 31. december på Køge Stadion kl. 11.00.

Følg med i optakten på Champagnegaloppens facebook- og instagramside: https://www.facebook.com/champagnegaloppen/ https://www.instagram.com/champagnegalop/

Rute

Start på Køge stadion. Ruten er 5 km og der løbes på stier i området ved stadion. 10 km ruten er 2 omgange. Mål på Køge stadion. Link til rute kommer senere.

Startgebyr

5 km:

Under 15 år: 60 kr.

15 år og derover: 150 kr.

10 km:

150 kr.

Der er ingen særskilt børneklasse på 10 km.

Håndteringsgebyr til Sportstiming 16 kr. tillægges.

Tidtagning

Der løbes med engangschip i startnummeret. Startnummeret skal bæres synligt foran. Løber du 10 km, får du en mellemtid på 5 km.

Forplejning

I målområdet på stadion er der vand. Der er særskilt depot med vand til 10 km løberne efter 5 km. I foyeren til Køge Hallerne bydes på velfortjent champagne, kransekage og frugt efter løbet.

Præmier

Præmier til bedste mand og kvinde på 10 km, samt bedste mand, kvinde og barn på 5 km. Der er lodtrækningspræmier fra vores sponsorer.

Startnumre

Afhentes i Køge Atletik & Motions klubhus / Tennisklubben, Ved Stadion 12, fredag den 27. december 2024 kl. 16:30-19:00 eller i Foyeren ved Køge Hallerne på løbsdagen fra kl. 09.00 til 10.30.

Deltagerantal

Maks. 750 deltagere. Tilmeld dig inden 21.12 hvis du vil have dit navn på startnummeret. Onlinetilmeldingen lukker endeligt d. 30.12.2024. Hvis ikke der er udsolgt, er eftertilmelding muligt mod et gebyr på 45 kr.

Træning til Champagnegaloppen

Kom i form til Champagnegalopppen. Køge Atletik & Motion tilbyder træning med certificerede trænere for alle niveauer af løbere. Deltag gerne gratis nogle gange for at se om det er noget for dig. Vi løber hver tirsdag og torsdag fra klubhuset klokken 17:30. Kom i god tid så vi kan finde det rigtige hold til dig.

Vi glæder os til at se dig - gerne udklædt.

Deltagelse er på eget ansvar. Færdselsloven skal følges. Startgebyr tilbagebetales ikke, hvis løbet f.eks. aflyses fordi politiet fraråder alt udkørsel pga. vejret, nedlukning grundet pandemi eller anden force majeure.