Bannerbilde for løpet

Endelave Cannonball løb/walk 2026 🐰🏝️☀️


Dato

5.9.2026

Sted

8789 Endelave, Danmark

Pris

100 DKK


Distance

42.2, 21.1, 12.4, 7.4, 3.9 km

Højdemeter

135, 67, 0, 11, 6 m

Underlag

Asfalt, Grus


Beskrivelse

Efter de sidste par års succes og efterspørgsel på gentagelse kan I nu se frem til endnu et løb på solskinsøen Endelave.

HVAD KAN DU FORVENTE:

Et unikt løb/walk i fantastiske omgivelser hvor der primært er fladt terræn, massere af kaniner og andet dyreliv.

Der bliver max 200 pladser.

Tilmeldingsfrist senest 5. September kl. 12:00 (ønskes medalje skal tilmelding ske senest 10. August).

Hunde i snor er velkommen 🐶🐕‍🦺🦮🐶

Der bliver følgende distancer, hvor der er mulighed for at gå eller løbe:

Mulighed for tidlig start på maraton og halvmaraton kl. 10

Rute 1 (Maraton)

Op ad molen, forsæt ad Søndermølle, følg vejen højre rundt ud ad Vesterby, vend ved rensningsanlægget, tilbage til trekanten, højre ad Kongevejen, lille stykke hen ad Havhornet, til højre ad Lynger, højre ad Brombærvej (ned mod sommerhusene), vestre ad Hjertegræsvej, venstre ad Gøgeurtevej, venstre ad Lynger, højre ad første vej forbi Louisenlund, venstre ad Havhornet, højre op ad Kongevejen, højre rundt om øvre, ind ad Strandvejen, til højre ad Kongevejen, ned at vende på haven og så forfra en gang til.

Rute 2 (Halvmaraton)

Op ad molen, forsæt ad Søndermølle, følg vejen højre rundt ud ad Vesterby, vend ved rensningsanlægget, tilbage til trekanten, højre ad Kongevejen, lille stykke hen ad Havhornet, til højre ad Lynger, højre ad Brombærvej (ned mod sommerhusene), vestre ad Hjertegræsvej, venstre ad Gøgeurtevej, venstre ad Lynger, højre ad første vej forbi Louisenlund, venstre ad Havhornet, højre op ad Kongevejen, højre rundt om øvre, ind ad Strandvejen, til højre ad Kongevejen og du er i mål, når du når tilbage på havnen.

Rute 3 (ca. 12,4 km)

Ud ad kongevejen, højre vej rundt om øvre, ind ad Strandvejen, til højre ad Kongevejen og du er i mål, når du når tilbage på havnen.

Rute 4 (7,4 km)

Ud ad Kongevejen, ind ad Strandvejen, til højre ad Kongevejen og du er i mål, når du når tilbage på havnen.

Rute 5 (ca. 3,5-4 km)

Ud ad Kongevejen, til venstre ad Mariesvej (markvej), til venstre ad Strandvejen, til højre ad Kongevejen og du er i mål, når du når tilbage på havnen.

Der er rutebeskrivelser beskrevet ovenfor under hver distance samt løbsinfo ca. 10 min før start på løbsdagen.

Der løbes/gåes på fast underlag, en blanding af asfalt og grus måske en anelse ujævnt nogle steder, pas på kaninhuller 🐰.

Der bliver en unik og speciel designet medalje, samt depot med diverse snacks, drikkelse og sandwich ved start/mål 🏁 (der tages ingen særlige hensyn ved allergier/kostpræferencer).

Der vil være vandpost ved Øvre samt ved Y-krydset som passeres på alle ruterne pånær 3 km ruten 🚰, medbring gerne selv drikkeflaske.

TILMELDING:

Man skriver en sms/messenger besked til mig (Amalie) på 21797007 med fulde navn samt ønsket distance.

Først ved bekræftelse på man har fået plads, overføres start gebyret.

Startgebyret er 100 kr. som overføres på mobilpay til box nr. 8804YT (Endelave Cannonball løb). Tilmelding er først gældende ved indbetaling. Pengene refunderes kun hvis arrangøren aflyser løbet.

Mulighed for toilet: På havnen, i skolegården og ved madpakkehuset som ligger ude på ruten, er der offentlige toiletter 🚽🌟.

Bad/omklædning: Vi har fået lov til at benytte havnens servicebygning. Her er der mulighed for bad og omklædning. Medbring selv sæbe, håndklæde osv. 🧼🚿.

Der er parkeringsmulighed på stedet, opfordrer dog til at lade bilen blive i Snaptun. Parkering muligt på havnen eller ved langtidsparkeringen en lille kilometer derfra.

Der løbes på eget ansvar, pas dog godt på hinanden ude på ruterne og følg færdselsreglerne (hold til venstre) 🙏🏻.

Da telefonsignalet er svingende på øen, anbefaler jeg at, hvis du bruger musik, mens du løber, så download det inden ankomst 🎵🎶.

Der løbes efter klub 100 halvmaraton og dansk halvmaraton/maraton-klubs regler:

Automatisk stop på uret skal være slået fra under hele løbet.

Færgebilletter købes særskilt her:

https://endelave-ferry.teambooking.dk/new-booking?lang=da-DK

Jeg er i dialog med færgeudvalget om ønske til sejlplanen, så den bliver passende i forbindelse med løbet. Lykkes det mig ikke at få de ønskede færgetider starter løbet 12:45 (30 minutter efter middagsfærgens ankomst).

Der er mulighed for spisning og overnatning på øen se mere her: https://oenendelave.dk

Håber jeg har husket alle nødvendige informationer, ellers tøv ikke med at spørge 🙈.

Har du lyst til at være hjælper på løbsdagen, stå i depot, guide løberne på rette vej eller heppe - så er det helt bestemt også en mulighed, skriv da blot til mig 👍🏻.

Masser af løbehilsner Amalie 🏃🏻‍♀️🤗

*Jeg forbeholder mig retten til, at fejl kan forekomme.

*Der tages billeder under arrangementer, som deles på sociale medier.

Nyttig information

Fejl eller mangler?

RunAgain præsenterer information både fra arrangørerne selv og fra åbne kilder online, og der kan være fejl i løbsinformationen. Informationen på denne side blev sidst tjekket den 20. jul. 2026. Afhængigt af kildernes originalsprog oversættes teksterne også automatisk, hvilket kan resultere i dårligt sprog. Hvis informationen om dette løb er forældet eller indeholder fejl, vil vi sætte pris på, hvis du vil give os besked.