Bannerbilde for løpet

Mindernes Arena – et Fahrenheit 451 inspireret løb


Dato

18.5.2025

Sted

Aalborg, Denmark

Pris

- DKK


Distance

30, 60 km

Højdemeter

0, 0 m

Underlag

Asfalt


Beskrivelse

Mindernes Arena – et Fahrenheit 451 inspireret løb I en dystopisk verden inspireret af Ray Bradbury’s "Fahrenheit 451", lever menneskeheden i et samfund hvor ’Systemet’ effektivt kontrollerer og undertrykker minderne om en anden tid, hvor sandheden ikke var kontrolleret af medierne, hvor bøger ikke var forbudte og hvor kritiske tækning var en dyd. Undertrykkelsen er gennemgribende, og den teknologiske kontrol sikrer, at alle aspekter af livet overvåges. Systemet har udryddet al individuel hukommelse og kulturel historie, så befolkningen kun kender én version af verden – den officielle version. Alle er blevet tvunget til at glemme deres oprindelse og personlige historie gennem systematisk “udviskning” af minder. Ethvert forsøg på at genfinde disse minder og historier er blevet gjort ulovligt. Systemet har dog erkendt, at uanset hvor effektivt de sletter minder, så vil nogle mennesker altid hungre efter deres oprindelse og en forbindelse til en glemt historie. Denne længsel får folk til at sætte spørgsmålstegn ved den officielle version af virkeligheden og en revolution ulmer under overfladen. Som modtræk har Systemet skabt Mindernes Arena; et kontrolleret, live-tracket event, hvor udvalgte borgere får lov til at søge efter disse minder – men kun som en del af en offentlig gladiatorkamp, hvor eliten ser med og morer sig over de deltagendes kamp mod tiden og deres egen desperation. Mindernes Arena er af Systemet fremstillet som en kamp om personlige minder og historie. En måde at genfinde det tabte. Men for det trænede øje ses det egentlige formål tydeligt. Mindernes Arena er intet andet end endnu et redskab til at undertrykkelse og kontrol. Du er medlem af Papirets Skygge, en hemmelig modstandsbevægelse der står i spidsen for den ulmende revolution. I er en svag flamme, der bryder det altomsluttende mørket, men alt det kræver er nok Minde-fragmenter, og så vil revolutionen bryde ud i lys lue. Selvom Mindernes Arena er kontrolleret af Systemet, så er det den bedste mulighed I har, for at sikre værdifulde Minde-fragmenter. For første gang i historien, er det lykkedes at få infiltreret Mindernes Arena og få placeret flere fra jeres side som deltagere. For hvert Minde-fragment, der bliver sikret, kommer revolutionen ét skridt tættere på. Drømmen om et samfund, hvor kritisk tænkning igen er en dyd, og hvor viden ikke forbeholdt de særligt udvalgte, ligger lige om hjørnet! Tør du tage chancen i Mindernes Arena som agent for Papirets Skygge? Du har 3 timer til at komme længst muligt væk fra hjertet af Systemet, for at finde de mest værdifulde Minde-fragmenter. Herefter har du 3 timer til at vende retur og sikre dem, inden de går tabt for altid, når Systemet påbegynder den automatiske udviskning af indsamlede Minde-fragmenter. Du ved nok ca. hvor langt du kan løbe på 3 timer. Du ved måske også ca. hvor langt du kan løbe på 6 timer. Men hvad hvis du skal løbe længst muligt væk på 3 timer, men samtidig ikke længere end du kan nå retur indenfor 6 timer - ved du så hvor langt du kan løbe? Og hvad hvis du oven i købet selv skal planlægge din rute - og distancen måles i fugleflugt fra start? Mindernes Arena er et unikt løbeevent, hvor deltagerne bliver udfordret på deres fysisske formåen, men også mentalt. Her er ingen rute, ingen retning og ingen markeringer. Du skal klare dig selv til fods, men om du bevæger dig nord eller syd, øst eller vest er helt op til dig - bare du husker vejen hjem igen! Du må modtage hjælp undervejs, eller du kan klare dig selv. Mulighederne er mange og reglerne er enkle, så her kan de fleste, der er friske på en udfordring, være med. Løbet består af to faser: Søgning efter Minde-fragmenterne. Her skal du løbe længst muligt væk i løbet af 3 timer. Hvert skridt bliver registreret og jo længere du kommer væk - målt i fugleflugt - jo mere værdifulde for revolutionen er de Minde-fragmenter, du kan bringe tilbage. Og dermed højere score i det samlede regnskab.   Returnering af Minde-fragmenterne. Når de tre timer er gået, gælder det om at komme retur til start. Der er ingen bonus for at komme retur, før de tre timer er gået, men for hvert minut du overskrider får du strafpoint, da minderne allerede er begyndt at forsvinde fra erindringen. I fase 1 handler det om at finde den rute, hvor du kommer længst muligt væk mest effektivt. Her handler det i høj grad om at planlægge en rute optimalt og ikke løbe så langt, at du ikke kan nå hjem i fase 2. Efter præcis 3 timer noteres hvor langt væk fra start, du er kommet og fase 2 starter. Du har nu maksimalt 3 timer til at nå retur til start. Med 3 timer i benene gælder det om at have gemt på energien, men også at løbe den rigtige vej hjem. Et forkert sving kan koste dyrebare minutter, og hvis du er uheldig og broen er oppe, skal der måske sættes ind med en spurt, hvis du skal undgå strafpoint. Hvert minut koster dyrt, og straffen rammer hårdt lige fra første minut! Ved start udleveres en GPS tracker, sådan at alle deltagere live kan trackes på Løbetosset.dk. Det er muligt at se den totalte distance fra start for alle deltagere i fase 1 samt deres rute. Og når fase 2 begynder, kan alle se med imens deltagerne kæmper en ubarmhjertig kamp imod uret for at nå tilbage indenfor tidsgrænsen. Reglerne Man skal transportere sig til fods og ved egen hjælp under hele løbet. Man må planlægge sin rute på forhånd og bruge alle elektronisk hjælpemidler, som man måtte finde nødvendige, til at navigere efter (regel #1 gælder naturligvis forsat). Man må modtage hjælp undervejs. Både pacer, guide og privatdepot er tilladt, men regel #1 skal til enhver tid overholdes. Den udleverede GPS tracker skal bæres under hele løbet. Mistes denne ases deltageren som dessertør og henrettet (DNF). Den distance deltageren er væk efter præcis 3 timer tæller som point. Deltagere der ikke returnerer indenfor præcis 6 timer efter starten bliver straffet per påbegyndt minut (Se strafudmåling nedenfor). Alle færdselsregler skal overholdes, ligesom privatlivets fred også skal respekteres. Dvs. man render ikke ind over privat grund eller igennem folks haver. Overholdes dette ikke anses deltageren som dessertør og henrettet (DNF). Strafudmåling Straffen for ikke at returnere indenfor tidsgrænsen udregnes efter hvor langt en deltagere er kommet i fase 1. Straffen er en faktor 3, så et minut i straf koster, hvad der svarer til 3 minutters løb. Se eksempler nedenfor Eksempel 1: Torben har i fase 1 løbet 25,37 km væk - målt i fugleflugt - fra start. Han får derfor 2537 point. Torben har således bevæget sig 0,14 km per minut (25,37 km/180 minutter). For hver minut Torben kommer ind efter 6 timer (per påbegyndt minut) fratrækkes således 42 point. Torben kommer ind efter 6 timer og 5 minutter, derfor får han 5*42 = 210 point i straf og ender derfor på 2327 point. I praksis har de 5 minutter kostet Torben lidt over 2 km. Eksempelt 2: Tina har i fase 1 løbet 19,67 km væk - mål i fugleflugt - fra start. Hun får derfor 1967 point. Tina har bevæget sig 0,11 km per minut (19,67 lm/180 minutter). For hvert minut Tina kommer ind efter 6 timer (per påbegyndt minut) fratrækkes således 33 point. Tina kommer ind sammen med Torben efter 6 timer og 5 minutter, derfor får hun 5*33 = 165 point i straf og ender derfor på 1802 point. I praksis har de 5 minutter kostet Tina lidt over 1½ km. Selvom Torben og Tina har overskredet tidsgrænsen lige meget, og det umiddelbart ser ud til, at Torben bliver straffet hårdere end Tina, så har de begge fået den samme procent i straf for de samme minutter. Hvis de havde fået samme strafpoint for samme tidsoverskridelse, så var det gået hårdere ud over Tina end det var for Torben, da Tina har løbet kortere og straffen derfor vil udgøre en større andel af hendes samlede points. Tracking og live dækning Alle deltagere får udleveret en GPS tracker forud for starten. Denne rapporeterer positionen af løberen tilbage til arrangøren med faste intervaller og opdaterer et live kort på Løbetosset.dk, der viser hvor deltagerne er henne, deres rute samt deres points fra fase 1. Depot og toiletter Løbet skal i overvejende grad anses som værende self supported. Inden start udleveres en mindre 'startdepot', der indeholder lidt energi. Yderligere er det som nævnt i regel #3 tillladt at modtage hjælp undervejs ligesom det er tillladt at købe friske forsyninger i de butikker man møder undervejs. Der er ikke opstillet toiletter, men det skorter heldigvis ikke på fine offentlige toiletter i Danmark, så vi opfordre til at man tænker adgang til offentlige toiletter ind i sin planlægning. Gennemførelse og vindere Alle deltagere, der kommer retur indenfor 6½ time anses som værende gennemført. Der findes en vinder for herre og damer. Vinderen er den med flest point efter strafudmåling. Memorabilia til alle der gennemfører Alle der gennemfører modtager et memorabilia, som et håndgribeligt minde om et særligt event, hvor man måske blev udfordret lidt ekstra både mentalt og fysisk. Afslutning og hygge Som afslutning på en begivenhedsrig dag, vil der være grillhygge hvor vi er vært for lidt pølser og brød samt sodavand og øl. Her er der plads til at dele oplevelser med hinanden ude fra ruten, og det er naturligvis også her, vi skal fejre at revolutionen er kommet ét skridt nærmere og i særlig grad fejre de bedste agenters særlige indsats for at sikre Minde-fragmenter til Papirets Skygge!