
MOT Sensommerløb halvmarathon og rundeløb 5,3 km
Dato
9.9.2023
Sted
Mejls, Denmark
Pris
- DKK
Distance
5.3, 10.6, 15.9, 21.1 km
Højdemeter
0, 0, 0, 0 m
Underlag
Asfalt, Grus, Sti/Terræn
Beskrivelse
Velkommen til MOT Sensommerøb 2023. "Semi trail".
Løbet er åbent for alle interesserede - du behøver ikke have tilknytning til klubben.
Der kan vælges mellem halvmarathon og rundeløb (1/2/3 runder à 5,3 km).
Ruten er den samme for alle løbere og løbes fire gange for løbere, der skal løbe halvmarathon.
Har du lyst til at gennemføre ruten i gå-tempo, kan du deltage gratis - dog uden forplejning og uden medalje.
Underlaget er skovstier, skovveje, markveje og asfalt.
Ruten er meget varieret og består overvejende af spor gennem skov, krat og marklandskab i området langs Frisvad Møllebæk ved Mejls.
Der er flere smalle passager, som ikke er velegnede til klapvogne og baby joggers.
Ruten er markeret med skilte og minestrimmel.
Du kan se ruten på dette link:
https://connect.garmin.com/modern/course/172788420
Hjælp hinanden med at passe på naturen og sørg for at tage affald med hjem eller brug affaldsspande ved depotet.
Der er et depot på ruten ved start/stop, som passeres efter hver runde.
Depotet indeholder vand, saft, cola, frugt, slik, müslibar mm.
Løbet er et Cannonball, hvor du selv står for tidtagning. Tiden må ikke stoppes undervejs og uret må ikke være på autostop / autopause.
Hvis du ikke har et løbeur eller mobil til tidtagning, er der et stopur ved målet.
Der løbes på eget ansvar. Dette bekræfter du ved tilmelding.
Løbet overholder reglerne for Dansk Halvmarathonklub, og Klub 100 halvmarathon.
Starttidspunkt kl. 10:00.
Briefing kl. 9:50.
Check in og eftertilmelding fra kl. 9:15.
Der er mulighed for eftertilmelding på løbsdagen.
Tidsfrist for gennemførelse af halvmarathon: 3 timer.
Efter løbet udleveres medaljer til alle, der har gennemført en af løbedistancerne.
Du får samtidig en grillpøse med brød samt en øl eller sodavand.
Der bliver trukket lod om sponsorpræmier blandt alle der gennemfører en løberute. Når du har gennemført løbet, får du at vide, om du er en af de heldige vindere.
Der er adgang til toilet og omklædningsrum med bad ved start / mål.
Parkering på parkeringspladsen ved MOT Multi.