Bannerbilde for løpet

Musvågen Skovløb


Dato

15.6.2024

Sted

Hvalsø, Denmark

Pris

85 -385 - DKK


Distance

5, 10, 21.1, 42.2, 80 km

Højdemeter

80, 210, 450, 910, 1740 m

Underlag

Grus, Sti/Terræn


Beskrivelse

Vi gør det igen - nu for 3. gang! Hvalsø Løbeklub afholder Musvågen Skovløb 2024 - efter endnu en succes i 2023.

Begiv dig ud på 5 ∙ 10 ∙ halv- ∙ hel- ∙ eller ultramaraton på op til 80 km i smukt og kuperet skovterræn.

Løbet foregår i Bidstrup Skovenes fantastiske og stærkt kuperede landskab. De længste distancer kommer til at prøve kræfter med Sjællands højeste punkt: Gyldenløveshøj.

Der er 4 forskellige og grundigt afmærkede ruter som tilsammen forløber over 42.2 km varieret terræn; mange smalle spor med variabelt underlag og nogle passager med brede stier.

Løbet starter i skoven – og bliver derude. Der er gode højdemeter at hente i det sjællandske højland.

Du kan godt glæde dig!

De 4 skovruter er grundigt markerede med forskellige farver flag. Under hver løbsdistance her på hjemmesiden, kan du læse mere om ruterne, placering af depoter - samt kort over ruternes forløb inde i skoven.

Her er en kort skitsering af ruterne og nogle af de signatursteder, du kan glæde dig til at se undervejs:

Den blå. 5 km. Et udfordrende medley over Det Hvide Spor, et af Danmarks bedste singletrack MTB-spor, og omkringliggende stier med mange sving og små stigninger.

Den røde. 10 km. ”Ridestien” tager løberne helt væk fra de vante veje og ud på en fed løbeoplevelse med skovbund, sten og grene.

Den i pink. 11.1 km. Valborup runden har både Skjoldungesti, Avnsø og mere åbne vidder på sin vej. En god blanding af smalle spor med variabelt underlag og passager med brede stier.

Den gule. 16.1 km. Gyldenløveshøj udfordringen er godt 125m på toppen, der er kunstigt anlagt omkring 1700tallet. Skovløbets længste rute byder på smukke strækninger, udfordrende trailstier, nogle brede skovstier, skovbund og en del op- og nedture ;).

Ruterne udgår fra samme start- og målområde, og derfra ud i hver sin del af Bidstrup Skovenes store område. Hver gang en ny rute påbegyndes har man således passeret målområdet, hvor ens løbstid registreres.

Startsted er Avnstrup. Parkering ved og omkring Center Avnstrup, Avnstrupvej 1 4330 Hvalsø. Der er vejvisning og skiltning fra parkeringsområdet til start inde i skoven, en lille kilometer til fods.

Deltagerpriser:

Ultraløb op til superdistancen på 80 km: kr. 385,-

Maraton 42.2 km: kr. 265,-

Halvmaraton 21.1 km: kr. 195,-

10 km: kr. 125,-

5 km: kr. 85,-

Som deltager får du:

✔ En fuldstændig skøn dag i skoven hvor vi nyder naturen sammen.

✔ En helt specielt flot Musvågen-Skovløb-medalje

✔ Placering på officiel resultatliste og mulighed for at udskrive diplom efter endt løb

✔ En lille taburetceremoni og en stor klapsalve til hver af de 5 distancers tre hurtigste mænd og kvinder.

✔ En mulighed for at blive hængende til fælles hygge og lidt let forplejning i målområdet, når de sidste er sendt afsted og frem til løbets afslutning kl. 17.

✔ Link til album med fine billeder fra en flot dag (vi forsøger at få alle med, men kan ikke garantere det)

Læs mere om løbet og de enkelte distancer på Hvalsø Løbeklubs hjemmeside.

Du kan tilmelde dig lige til den 14. juni - men hvorfor ikke gøre det nu? :)

Vi glæder os meget!

Kontakt for yderligere info: musvaagen@hvalsoe-loebeklub.dk