
Udforingen 3 marathon/6 halvmarathon på et døgn
Dato
2.4.2022
Sted
Aalborg, Denmark
Pris
-
Distance
21.1, 42.2 km
Højdemeter
0, 0 m
Underlag
Asfalt
Beskrivelse
Så er der mulighed for at få dig en løbeudfordring med masser af kilometer i benene - det sker lørdag den 2. april 2022. Vi håber på en dag med mange løbere og masser af hygge.
Der bliver mulighed for at løbe 3 marathons/6 halvmarathons. Distancerne kan blandes, som man ønsker det og du bestemmer selv, hvor mange du vil løbe. Du kan self også løbe et enkelt løb - Alle er velkomne :-)
Sted: Sønder Alle 21, 9000 Aalborg
Tilmelding: Send mobile pay til 41777728 (Kim Meldgaard) og angiv hvilket/hvilke løb du ønsker at deltage i.
Min. 5 løbere pr. løb for afholdelse og max 20 løbere pr løb
Pris: 100 kr pr. løb
Forplejning: Efter hvert enkelt løb vil der være forplejning - hvad det består af ses i programmet nedenfor. Desuden en øl/vand.
Der vil være kaffe/te og kage løbende gennem dagen.
Ønsker du andet end nævnt i programmet stilles køleskab, mikroovn og elkedel til rådighed.
Medalje/diplom: Der vil være diplom og medalje til alle, der gennemfører.
Depot: Medbring dit eget depot til løbeturen.
Ruten: Ruten er ikke fastlagt, men bliver på en flad 4,22/5,3 km runde.
Det bliver samme rute hele dagen, men ruten bliver muligvis vendt til eftermiddagsløbene.
Praktisk info: Der vil være mulighed for toilet gennem dagen. Ingen mulighed for bad, men der vil være en afskærmet udendørs koldtvandsbruser. Til dig der har tilmeldt dig flere løb og har brug for et lille hvil i løbet af dagen er der mulighed for at opstille et mindre telt i haven. Hele arrangementet vil foregå udendørs, så medbring tøj efter vejret.
Til løbene fra kl 18.00 og frem bæres reflekser/lys.
Min. alder er 16 år for halvmarathon, 18 år for marathon.
Tidsgrænsen for marathon er 6 timer og for halvmarathon 3 timer.
Ved afbud tilbagebetales startgebyr ikke, men du kan altid sælge det videre.
Der løbes efter gældende klub 100 regler.
Løbet afholdes efter gældende COVID19 retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
Vi vil evt. ligge fotos op på begivenheden - hvis ikke man ønsker at være på disse fotos, send da venligst besked og vi respekterer selvfølgelig fuldt ud dette.
Arrangementet slutter kl. 24.00
Vi glæder os max til en super skøn løbedag - Heidi, Rasmus, Kim og Susie
Program for dagen:
06.00: Marathon 1 - Rugbrød med leverpostej og hamburgerryg
Halvmarathon 1 - Morgenbrød
09.00: Halvmarathon 2 - Rugbrød med leverpostej og hamburgerryg
12.00: Marathon 2 - cheeseburger/hamburger fra MacD
Halvmarathon 3 - Hj. toast med skinke og ost
15.00: Halvmarathon 4 - cheeseburger/hamburger fra MacD
18.00: Marathon 3 - Hj. tomatsuppe m/nudler og hj.bagt flutes
Halvmarathon 5 - Hj. toast med skinke og ost
21.00: Halvmarathon 6 - Hj. tomatsuppe m/nudler og hj.bagt flutes