
Wine walk and run 🥳
Dato
21.06.2025
Sted
Odense N., Denmark
Pris
199 - DKK
Distance
7, 21 km
Højdemeter
0, 0 m
Underlag
Asfalt, Grus
Beskrivelse
StigeLøberne ønsker at introducere en unik og ny tradition i lokalområdet ved at afholde det årlige event "Vin walk and run, med inspiration fra et sted i verden", hvor vi kombinerer motion og velvære.
Arrangementet er designet til at kombinere motion, natur, trivsel og kultur ved at tilbyde deltagere muligheden for at opleve en smuk rute, samtidig med at de får nye smagsoplevelser.
Vin walk and runer for alle der kan bevæge sig, og det skal ses som en mulighed for at samle flere mennesker omkring motion & velvære.
Vi ønsker at skabe en festlig atmosfære, hvor voksne deltagere kan nyde en sund aktivitet og samtidig stifte relationer med andre motionister, mens der nydes vine.
Hvad kan du forvente?
Vi har i samarbejde med Vin & Vin sammensat en herlig smagning med en skøn potpourri af dejlige vine fra Europa.
Du skal en tur rundt i Europa, hvor vi skal smage en dejlig blanding af skønne vine, som du efterfølgende har mulighed for at købe i målområdet, hvis du finder en favorit.
Vi skal ud på en 7 km rute, hvor der vil være 4 depoter, dvs. deltagere på 7 km får 4 smagninger, og deltagere på halvmaraton får ligeledes 4 smagninger.
Med i startgebyret vil der være en sandwich, som vi får leveret fra Rosticceria, og der er mulighed for at vælge en glutenfri eller vegetar udgave.
Ved du på forhånd, at du ikke ønsker sandwich, kan du ved tilmelding vælge at donere din sandwich til Redens værested.
Da det er et vin walk and run, vil vi selvfølgelig opfordre folk til at lade bilen stå og gøre brug af bybussen, som holder 400 meter fra Stige Boldklub.
Starten er fra Stige Boldklub, Tanggårdvej 12, 5270 Odense N.
Det er et krav, at man er fyldt 18 år.