Her ser du en dame, der var både god og dårlig på samme tid. Jeg havde det fint, fordi jeg havde en dejlig familie, gode venner og en roommate, men indeni var det ret råddent. Jeg havde lavt selvværd, havde det ikke godt og nægtede at deltage i sociale arrangementer, dårlig kost, brugte mad og chips som trøst og min fysiske form var dårlig. Virkelig dårligt.
Hvis der er en hændelse, der hænger ved mig som en pind, så er det, da jeg var med min far og min fætter på fjeldet i Skjåk for at fiske i 2019. Far har et hemmeligt vand, som han ikke deler med andre, fordi det er så store og flotte ørreder der, men jeg skulle endelig være med! Vi stod ret tidligt op og begyndte at gå op ad bakke. Allerede efter 30 meter op ad bjergsiden følte jeg, at det her ville blive svært. Ja, det var stejlt, men den 75-årige bedstefar havde klaret det. Jeg kunne ikke være i så dårlig form, at jeg blev slået af en, der var 75?! Nu skal det siges, at bedstefar altid har gået i bjergene, og at der er andet end at gå en flad tur, men det stoppede mig. Det var som jeg sagde til min far og min kusine "jeg kan rejse mig, men jeg ved faktisk ikke om jeg kan komme ned". Nederlaget for mig var et faktum.
Jeg havde tænkt over det længe, men da corona-pandemien kom til Norge i 2020, sagde jeg til mig selv, at "enten kan du fortsætte som du gør nu og tage endnu mere på, eller også tager du det. For nu er det nok for mig, jeg orker ikke mere, nu skal jeg klare mig.
Der er aldrig et rigtigt tidspunkt, du skal bare beslutte dig for at starte og tage det derefter. For mig handlede det om at begynde at tilgive mig selv, og acceptere at jeg ikke var der, hvor jeg gerne ville være – både mentalt og fysisk. For det er faktisk et sandt nederlag at indse, at din form er så dårlig, at du bliver træt af at bære indkøbsposer op ad trappen, ikke kan løbe i mere end et minut uafbrudt uden at mærke mælkesyre i hele kroppen, eller bliver syg ved tænkt på at skovle sne.
Mit mål var, at jeg ville stråle, have selvtillid, få et bedre helbred, klare hverdagens opgaver uden at blive forpustet og måske det største af alt: Jeg ville lave denne forandring, så den dag, hvis jeg bliver mor, kan jeg basere mig i sneen og klatre højt i træerne. Jeg ønskede ikke, at min krop og fysiske form skulle forhindre mig i at deltage i spillet.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med denne tekst, men hvis der er én ting, jeg vil have dig til at vide, så er det dette: Det er aldrig for sent. En lille ændring gør måske ikke så meget, men mange små ændringer over tid vil skabe en helt ny hverdag for dig. Brug den dårlige følelse, du har nu, som motivation og inspiration til at arbejde dig igennem det, og på den anden side kommer du stærkere, hårdere og en bedre udgave af dig selv ud. Du skal eje dit eget mål og din egen motivation, hvad end det måtte være. Jeg kan love dig, at alt blod, sved og tårer er det værd