Del 5 – Løbet i Valencia

Sidste dage før afgang

Nu var ugen endelig kommet! Løbsuge! I sidste uge var hovedfokus derfor at sikre overskud til selve løbet! Der er mange systemer og måder at gøre det på, men fælles for de fleste er, at man de sidste 7-10 dage skal 1) reducere antallet af kilometer, 2) reducere intensiteten af sessionerne, men 3) opretholde struktur/hyppighed af træningen. Det skaber overskud til konkurrenterne. Hvorimod at sidde ned i sofaen i en uge for at hvile i topform efterlader dine ben "uden spændinger", og at du i stedet bliver daff! Min form topping gik som planlagt. Sidste hovedsession var 3 x 2000 m i maratonfart på Nadderud Stadion i onsdags, ellers bare stille løb med nogle op ad bakke ugen før afgang.

Rejsen til Valencia

Afgang til Spanien var fredag. I flyet var nok halvdelen i tights og kondisko, og man hørte løbende snak om geler, mad om lørdagen, forskellige sko, vand vs. sportsdrik og om man skal tage Imodium eller ej. Ingen tvivl om, at de fleste af dem skulle til Valencia!

Jeg rejste selv sammen med en tidligere arbejdskollega, Øivind Christian Thuen, samt en bekendt fra hans løbeklub, Kjell Arne Olsen. Hyggeligt mandskab på tur! Vi fløj til Alicante og havde en lejebil til Valencia. Efter ankomsten fredag eftermiddag gik vi direkte til Expo for at hente vores BIB'er (startnummer). Et effektivt system ventede os nede i start- og målområdet, og pludselig havde jeg hentet startnummeret. 24848.

Nede på messen fik jeg mit første glimt af, hvad der ventede os ved start og mål! Så!! Hvilket utroligt magisk område! Fik kuldegysninger selv dengang! Noget særligt grovere end dette er svært at finde på. Expo er en fed oplevelse i sig selv, med store mængder træningstøj, sko og andet væsentligt tilbehør, så det er umuligt ikke at ende med en stor pose ting efter besøget.

Lørdag morgen var jeg tidligt oppe for at løbe en sidste rolig løbetur før løbet den følgende dag. Løb til start/mål området, da det lå i tilknytning til et stort parkområde. Allerede klokken 0830 var parken fuld af løbere. Blå himmel og topforhold. 0900 var der også start på et mindre løb, 5 km eller noget tror jeg. Omkring 1000 deltagere. Følelsen af, at dette var meget større end noget andet løb, jeg har været til.

Litt efter mødte jeg Øyvind igen, vi tænkte, at vi ville snuse noget mere på Expo. Men så var der næsten kø tilbage til Oslo... så det var bestemt en god idé at hente BIB'en dagen før! Vi støttede to andre norske fyre, vi ikke kendte før, Lars Andreas og Espen. De skulle fylde deres maver med pasta, så vi gik sammen for at spise. Og det er netop en af de virkelig sjove ting ved at rejse til løb i udlandet! Lær nye mennesker at kende! Mødte en flok nye dejlige løbere i løbet af weekenden. Og som de fleste løbere - ja, de er alle muntre og behagelige mennesker! Meget cool!

På vej hjem fra frokost købte jeg mad som de fleste løbere før et løb: en pakke sandwichbrød (nada fiber!) og en Nutella. Efter endnu mere pasta til aftensmaden var der et par skiver af denne til aftensmad på værelset.

Sov sådan natten før løbsdagen (søndag). Fra klokken 0825 var planen som følger:

0525: drik 500 ml Maurten (3 timer før var anbefalingen fra Maurtens stand på Expo)
0535: Løb i 10 minutter for at vække kroppen
0600: spis morgenmad: 3 skiver butterdej med Nutella
0630: Gør dig klar, dvs. med singlet, en gammel sweater, der gives til genbrug lige før start, fyld flip bæltet med 7 geler, træningsdragt, sokker og sko (Nike Alfa Fly)
0700 går til startområdet og får afleveret bagage
0745 meget let opvarmning
0815 være klar i startområdet til start kl. 0825

Vejret var perfekt: 8 grader i starten og ikke et pust. Blå himmel. Skal være 12-14 grader under løbet. Eliten og hurtigste pulje startede kl 0815. Mit bassin (3:00-2:50) startede kl 0825. Som skrevet om før, havde jeg ændret min plan fra at løbe med 4:00/km (2:48:48) til i stedet at løbe kl 4:05/ 4:06 hastighed. Havde håbet, at det ville holde, og det ville give en tid på 2:52-2:53. Det ville jeg være meget glad for. Det vigtigste var i hvert fald at løbe under 3 timer.

Selvom der var meget brede veje, var bassinet, der skulle køre 3:00-2:50, så stort, at det var meget tæt på de første 2-3 kilometer. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke var tidligere ude for at få en plads længere fremme i bassinet. Men til gengæld er lidt kø rart for ikke at blive fristet til at løbe for stærkt i starten. Den første kilometer gik derfor på 4:19, mens jeg på den anden kilometer var nede i 4:05 fart.

Jeg havde fire hovedmål for løbet:

Hold dig til planen på 4:05/km. Da feltet strakte sig lidt efter 2-3 km, havde jeg det fint i 4:05 tempo uden anstrengelse. Gik meget let, og det var da fristende at øge farten til 4:00/km, som var målet i efteråret. Men: marathonet er langt! "Det er en venteleg", "et maraton starter ved 30 km", "løb med hatten til 30, så dit hjerte" er blot nogle af de citater, jeg husker og som gentages mange gange i podcasten "På længere sigt ". Jeg holdt mig til planen, og det ses tydeligt på mine 5-km-split fra arrangøren. Kør som smurt efter tidsplanen!
Gå ikke "tom". Med andre ord, få nok næring undervejs, så jeg kan holde mit tempo og mit fokus hele vejen igennem. Jeg spiste jo godt med kulhydrater dagen før og fik en god morgenmad på det rigtige tidspunkt inden start. Tog en gel, mens du stod i startområdet, derefter en gel hver 5. kilometer indtil 35k, i alt 8. Jeg medbragte 7 af mine egne og så delte de gel ud på to drikkestationer. Så havde jeg en i reserve. Tog gelerne lige før drinkstationerne, hvor jeg mest drak sportsdrikke. Valencia uddelte vand og sportsdrikke på flasker med skruelåg, samt sportsdrikke i kopper! Jeg tog 3 vandflasker (0,3 liter tror jeg) som jeg næsten drak. Med hensyn til kopperne brugte jeg et super genialt trick, jeg lærte fra Podcasten Breaking Marathon Limits: Klem toppen af koppen, så den lukker, og du får en lille tud til sidst! Så enkelt og så genialt! Så kunne jeg fortsætte med at løbe i måltempo med koppen og drikke koppen kontrolleret - UDEN spild! Bemærk dette trick!
At benene skulle holde helt til målstregen. Det var i bund og grund lidt, jeg kunne styre i selve løbet, andet end at holde fast i tempoplanen og håbe, at træningsgrundlaget var godt nok . Mine ben stivnede efterhånden mere og mere fra 20 km, men ikke værre end at jeg holdt 4:05/km hele vejen, og formåede at presse den sidste saft ud til sidst: 41-42 km var den hurtigste km-deling med 3:56, og 3:36 sidste 200 meter i mål. Benene holdt! Helt ind 😊
Nyd løbet. Se ikke bare på uret! Jeg ville ikke stå tilbage med, at jeg ikke kunne huske noget fra turen, det ville være en skam.

Hvordan gik det hele?

Jeg løb i tiden 2:51:54! Super tilfreds! En lille hurtig hovedregning ved passering af 40 km og jeg kom frem til, at med en god afslutning kunne jeg se 51'erne. Og jeg gjorde det! Gennemsnitstempoet var 4:05 min/km - som planlagt! Jeg løb heller ikke tør – faktisk var jeg aldrig helt i kælderen. Ikke at jeg kunne have løbet hurtigere, for mine ben havde ikke mere at give til sidst, men oplevelsen var fantastisk og lysten til at løbe endnu et maraton var der sekundet efter målstregen. Benene holdt nu hele vejen igennem – og det var det øjeblik, jeg var mest usikker på. Så træningen må have været god nok! Jeg kiggede også rundt, gav high-fives til nogle børn langs stien, vinkede tilbage og råbte lidt, når publikum råbte "Nicooooo". Det var et skaktræk at have mit kaldenavn, Nicco, på BIB...kort og let for spaniere at læse og råbe op. Så alle mine fire hovedmål blev nået!

Efter løbet var det afsted til en skybar sammen med omkring 100 andre nordmænd for at fejre dagens bedrift i solen! Det er længe siden, at kold pilsner har smagt så godt og føltes så fortjent som den dag! Hvilken atmosfære! Der mødtes løbere fra den bedste række med Zerei Kbrom i spidsen (debuterede med tiden 2:07:10!), flere af de andre toppe i langdistanceløb i Norge, og hverdagsjoggeren, der løb ind over 4. timer. Alt sammen med store præstationer og store oplevelser, der blev delt i solskinnet ved skybaren. Om aftenen sluttede jeg mig til en gruppe på 20-30 mennesker, som jeg ikke kendte nogen af før, ud for at spise og fejre dagen noget mere!

De indtryk og oplevelser, jeg sidder tilbage med efter Valencia Marathon, kan ikke beskrives. Træningsperioden op til løbet har været spændende, weekenden i Valencia har bragt mange nye bekendtskaber og løbet gik så godt, som det kunne have været. Og nu glæder jeg mig rigtig meget til det næste store udlandsløb! Og næste maraton! Selvom forholdene i Valencia var helt optimale, så ved jeg, at jeg i fremtiden kan klare at løbe under 2:48:48, hvis jeg træner, som jeg er nu.

Hvordan var min rejsekammerat? Ja, Kjell Arne, han var ikke værre, end at han med tiden 2:53:31 var nr. 2 i klasse M60 og det blandt 502 løbere! Forbandet bøf! Lidt vidste jeg i bilen fra Alicante til Valencia, at Kjell Arne var så rå! Meget sjovt. Det skal også siges, at han heller ikke er hvem som helst på cykel, med stærke præstationer både i Trondheim - Oslo og i andre løb! Så ingen grund til at lægge løbeskoene på hylden, selvom årene fylder op! Og Øivind, ja, han startede som forventet og kom i mål i tiden 2:46:04. Med ultraløb som hobby skræmte distancen ham ikke nævneværdigt! Stærk præstation!

Løb føles meget langt fra at være en solosport efter en rejse som denne! At melde sig til et løb i udlandet "alene" er ingen hindring - for har du mindst ét lille socialt gen i kroppen, møder du hurtigt nordmænd eller andre, som du ender med at hænge ud med på turen. Det er nok det, der gør løb i udlandet ekstra specielle og kan skabe de bedste minder. Så nu overvejer jeg, hvor det næste udenlandske løb bliver, og så nok et halvmaraton eller to først. Og Valencia – ja, det løb bliver nok også sat på skemaet for 2023! Men inden da skal jeg deltage i en række af de mange fine løb, der afvikles i Norge! De er også vidunderlige - hver på deres måde!

Men: Marathonet er stadig langt. Så god forberedelse er en klar fordel for at sikre, at hele løbet bliver en god oplevelse - ikke kun de første 20-30 kilometer.

Vi løber!
Nicco