Bannerbilde for løpet

Hærløbet 2024


Dato

28.5.2025

Sted

Frederiksberg, Denmark

Pris

299 - DKK


Distance

5, 10 km

Højdemeter

0, 0 m

Underlag

Sti/Terræn


Beskrivelse

HÆRLØBET 2024 (UDSOLGT): til støtte for ukrainske børn

Hvem løber du for?

Hærløbet 2024 er udsolgt, men husk du kan fortsat tilmelde dig det virtuelle løb.

Hærløbet er et non-profit motionsløb, der arrangeres af frivillige kadetter fra Hærens Officersskole. ALLE er velkomne - gående som løbende - unge som gamle og uanset om man har tilknytning til Forsvaret!

Alt overskud doneres til Danish Support Group Ukraine, der uddanner børn i håndtering og omgang i minerede områder. Læs mere her (DSGU - Dansk støtte til Ukraine).

Frederiksberg Slot og Søndermarken vil endnu engang sætte rammerne for vores populære motionsløb. Her får du mulighed for at teste løbeformen på en både flot og kuperet rute i Søndermarken - det eneste, du skal gøre, er blot at snøre løbeskoene i den gode sags tjeneste!

VIRTUELT LØB

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på Frederiksberg Slot, kan du tilmelde dig det virtuelle løb og løbe enten 5 eller 10 km, når og hvor det passer dig. Derved har du stadig mulighed for at støtte op om det gode formål.

________________________________________

Det får du

Hærløbets t-shirt

Præmier til 1., 2. og 3. pladsen

Diverse lodtrækningspræmier

Frugt, vand og snacks

Startnummer m/chip

Pris (både 5, 10 km, Burden Run og Virtuelt Løb)

KR. 299,- (+18,40 kr. håndteringsgebyr)

Burden Run

Ved interesse for Burden Run kontakt hærløbet på haerlobet@gmail.com

Program

1600 Frederiksberg Slot åbner for udlevering af løbenummer/t-shirts

1630 Livgardens Tambourkorps efterfulgt af taler

1700 Fælles opvarmning

1715 10 km iværksættes

1720 Burden Run iværksættes

1800 5 km iværksættes

1845 Præmieoverrækkelse i Slotsgården

1900 Kadetkælderen åbner

2000 Grill & Garderobe lukker

Rute

Starten går fra Frederiksberg Slot og ned ad Roskildevej. Ruten løbes på stierne i Søndermarken, og den er på 5 km. Den kan løbes enten en eller to gange for at nå henholdsvis 5 eller 10 km - det er helt op til dig. Der vil være hjælpere langs hele ruten, som vil guide dig igennem løbet.

Til slut drejer du fra Søndermarken, over Roskildevej og ind ad porten på Frederiksberg Slot, som huser kadetterne på Hærens Officersskole, hvor du rammer målområdet i den smukke slotsgård.

Burden Run

Burden Run er et løb inspireret af militær enhedstræning med et strejf af OCR, som har til formål at simulere de fysiske udfordringer, som soldaterne måtte stå over for i deres daglige virke. Hvert hold skal have et holdnavn og består af 5 personer (heraf mindst 1 kvinde). Kontakt Hærløbet for mere information på haerlobet@gmail.com.

Værd at vide

Opbevaring

Genstande som ønskes opbevaret i garderobe under løbet skal indleveres i en taske til vores frivillige i slotsgården.

Omklædning/Toiletforhold

Der vil være toiletter tilgængelige på begge sider af slotsgården på Frederiksberg Slot. Det er ikke muligt at tage bad efter løbet. Hvis du ikke har klædt om hjemmefra, henvises til de førnævnte toiletter.

Mad

Kadetterne på Hærens Officersskole opstiller grill i slotsgården, hvor det bliver muligt at købe pølser og brød.

Kadetkælderen stiller barer op, så du ligeledes kan slukke tørsten i øl, sodavand eller bare ganske almindelig vand.

Fest

Efter løbet er ALLE velkomne til at besøge Kadetkælderen og nyde drikkevarer for at fejre et godt løb, og at det er helligdag dagen efter. Der bliver opstillet barer både udendørs og indendørs, og kadetterne vil være klar til at fyre op for den gode stemning!

Diverse

Kom i god tid og få udleveret t-shirt/startnummer og nyd tilværelsen i de flotte omgivelser på Frederiksberg Slot. Ved tilmelding giver du tilladelse til, at vi bruger eventuelle billeder fra løbet.

________________________________________

HUSK AT FØLGE VORES FACEBOOK OG INSTAGRAM FOR AT FÅ SENESTE NYT!

FACEBOOK: HÆRLØBET

INSTAGRAM: HAERLOEBET

________________________________________

Hærløbet 2024

Hvem løber du for?

*Der vil ved arrangementet være en fotograf tilstede. På grund af GDPR-reglerne skal vi oplyse, at billederne kun vil blive brugt i HÆRLØBET sammenhæng og som PR for arrangementet. Kontakt os på; haerlobet@gmail.com eller tag fat i os på dagen, hvis du ikke ønsker at blive fotograferet.*